Når jeg møder en ny klient, får jeg som regel meget hurtigt en fornemmelse af, om der er andre sjæle med i kroppen. Men jeg går ikke ind i det, før klienten er med. Så mit første spørgsmål er altid: "Er du den eneste sjæl i kroppen?"
Jeg beder derefter klienten om at sige følgende højt, henvendt til kroppen: "Er jeg den eneste sjæl i min krop?"
Meget ofte kommer der et svar med det samme. Enten i form af tanker eller følelser i klienten. Klienten siger det højt.
Næste spørgsmål vil være "en eller flere? I givet fald, hvor mange?"
Jeg vejleder klienten til at føre en samtale med den eller de sjæle, der måtte være til stede. Hvis der er flere til stede, giver vi dem et nummer, som vi tiltaler dem med.
Vi undersøger køn, barn eller voksen, hvor længe har de været med klienten, og hvorfor er de kommet med.
Undervejs vil jeg spørge klienten, hvad der skete i vedkommendes liv i den periode, hvor sjælen kom med, og så vil jeg lave terapi på de traumer, der måtte dukke op.
Vi vil også finde ud af, om sjælen ved, at den er død, og om den har været inde i lyset. Nogle sjæle kan godt lyve om det sidste spørgsmål.
Jeg vil holde tale for både klienten og sjælen(e) om, at det ikke er så godt at de sidder i kroppen hos klienten. Forklarer, at de skal ind i lyset. Herefter beder jeg den åndelige verden om at sende nogen, som kan hente dem. Samtidigt skal klienten tage stilling til, om vedkommende er parat til at give slip på dem.
Når den fremmede sjæl forlader kroppen, føler klienten det som en enorm lettelse. Som om der pludselig bliver lys og plads i kroppen , og der opleves en helt ny tanke-tomhed. I denne fase er det vigtigt at styrke klienten i at være sig selv og alene i egen krop. Mange har en følelse af, at de ikke ved, hvem de selv er. Det hul, som den fremmede sjæl efterlader, skal også fyldes op med lys. Ellers risikerer man at få nye sjæle ind igen.