Når jeg møder en ny klient, får jeg som regel meget hurtigt en fornemmelse af, om der er andre sjæle med i kroppen. Men jeg går ikke ind i det, før klienten er med. Så mit første spørgsmål er altid: "Er du den eneste sjæl i kroppen?"
Jeg beder derefter klienten om at sige følgende højt, henvendt til kroppen: "Er jeg den eneste sjæl i min krop?"
Meget ofte kommer der et svar med det samme. Enten i form af tanker eller følelser i klienten. Klienten siger det højt.
Næste spørgsmål vil være "en eller flere? I givet fald, hvor mange?"
Jeg vejleder klienten til at føre en samtale med den eller de sjæle, der måtte være til stede. Hvis der er flere til stede, giver vi dem et nummer, som vi tiltaler dem med.
Vi undersøger køn, barn eller voksen, hvor længe har de været med klienten, og hvorfor er de kommet med.
Undervejs vil jeg spørge klienten, hvad der skete i vedkommendes liv i den periode, hvor sjælen kom med, og så vil jeg lave terapi på de traumer, der måtte dukke op.
Vi vil også finde ud af, om sjælen ved, at den er død, og om den har været inde i lyset. Nogle sjæle kan godt lyve om det sidste spørgsmål.
Jeg vil holde tale for både klienten og den medfølgende sjæl om, at det ikke er så godt at den sidder i kroppen hos klienten - hverken for dem selv eller klienten. Jeg opfordrer sjælen til at gå ind i lyset. Herefter beder jeg den åndelige verden om at sende nogen, som kan hente vedkommende. Samtidigt beder jeg klienten tage stilling til, om vedkommende er parat til at give slip på dem. Det er især svært, hvis sjælen har været med hele livet.
Hvis det drejer sig om et nærtstående familiemedlem, laver vi ofte en aftale om, at vedkommende altid kan komme tilbage og stå ved siden af klienten som en rådgiver og derved bliver en bedre støtte.
Hvis der optræder klæbeånder, som præsenterer sig som ondskabsfulde dæmoner, som kun ønsker at skade klienten, så er kuren faktisk at sende dem ros, kærlighed og omsorg, for det er i virkeligheden det, de har brug for. Det opløser og forløser.
Når den fremmede sjæl forlader kroppen, føler klienten det som en enorm lettelse. Som om der pludselig bliver lys og plads i kroppen , og der opleves en helt ny tanke-tomhed. I denne fase er det vigtigt at styrke klienten i at være sig selv og alene i egen krop. Mange har en følelse af, at de ikke ved, hvem de selv er. Det hul, som den fremmede sjæl efterlader, skal også fyldes op med lys. Ellers risikerer man at få nye sjæle ind igen.