*SJÆLENS VEJ

*SJÆLENS VEJ

hvad er HEALING?

Healing betyder at gøre hel. Det er en blid energipåvirkning, der støtter kroppens eget system til balance og helbredelse.

Healing kan formidles gennem håndspålæggelse, intention eller bøn – og virker uanset, om du mærker noget eller ej.

Mange oplever varme, kulde, sitren eller dyb ro under healingen. Andre mærker blot en stille fred eller ingenting.

Jeg anvender healing gennem bøn og intention i mine samtaleterapier og tilbyder også fjernhealing, hvor du modtager energien, uanset hvor du befinder dig.

Healing arbejder på alle planer – fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt – og giver ofte lindring, ro og afspænding.

Efter en behandling kan du føle dig afslappet og friere i kroppen. Nogle oplever træthed eller uro i et par dage, mens energien integreres.

Et forløb på flere sessioner (typisk 3 eller flere med nogle dages mellemrum) skaber den dybeste og mest varige forandring.

Healing kan også støtte dig under alvorlig sygdom – mindske angst, give mere energi og styrke kroppens helingsproces.

💫 Du er altid velkommen til at kontakte mig for en samtale eller bestille en tid.

Husk: Healing erstatter ikke lægebesøg, men kan være et smukt supplement.

hvad kan heales?

ALT - men ikke alt kan helbredes.

Med healing hjælper jeg mennesker med at:

  • finde indre ro
  • slippe stress
  • slippe angst og depression
  • slippe spændinger og smerter
  • slippe af med eftervirkninger fra operationer og ulykker
  • komme bedre igennem sygdomsforløb
  • finde balancen i livet

Den ultimative gave til dig selv 🥰

Jeg har hjulpet:

  • Kræftpatienter til bedre at kunne tåle kemo terapi
  • Kræftpatienter med at forløse chok og angst omkring diagnose og behandling
  • En fibromyalgi patient slap helt af med sine smerter
  • En patient med kronisk migræne fik færre anfald
  • Personer med kroniske smerter og spændinger blev i flere tilfælde smertefrie
  • Personer med nakke-/hoved-problemer efter piskesmæld fik forløst spændinger og smerter samt den konstante alarmberedskab kroppen var i.
  • Personer med søvnproblemer kom til at sove bedre.
  • Urolige spædbørn blev rolige og sov bedre ved behandling af moderen

fjernhealing

Modtag healing hjemme ved dig selv. Det kan sagtens lade sig gøre.

Healing kender ingen grænser.

Fjernhealing er mere kraftfuld end en fysisk healings session, i det jeg kan gå i trance, så jeg er uforstyrret.

Før healingen taler vi kort om, hvordan det foregår. Jeg anbefaler, at du gør dig klart, hvad du ønsker som resultat af healingen.

Under healingen skal du enten sidde eller ligge ned og slappe af, helst et sted, hvor du er uforstyrret.

Når healingen er overstået, vil jeg kontakte dig, så vi kan tale om oplevelsen. Der kan være clairvoyante beskeder, der skal afleveres.​

Vi har kontakten enten via telefon eller video.

Sørg for at drikke vand efter en healing, så kroppen har noget at arbejde med.

Marianne skrev efter en fjernhealing:

"Det jeg vil fortælle dig er at healingen har haft den vildeste effekt. Jeg har en hofte og ryg uden smerter. Et knæ der kan bøjes og hvor jeg næsten er smertefri. Du og dine universelle hjælpere er simpelthen fantastisk dygtige sammen ❤️❤️❤️ Jeg er meget taknemmelig"

Afsæt 45-60 minutter til hele sessionen.

Et forløb med 3 til 5 healinger giver det bedste resultat.

hvad er spirituel healing

I spirituel healing går healeren ind i en ændret bevidsthedstilstand, trance, og stiller sig til rådighed som bindeled mellem spirituelle guider og modtageren af healing.

Jo mindre healerens bevidsthed blander sig, jo kraftigere vil healingen være. Healeren er medie for den åndelige verden.

Spirituel healing er den kraftigste healings form, der findes. Den virker på mange planer, og den giver dig også mulighed for at komme i kontakt med dine unikke ressourcer og potentialer - det vil sige i bedre kontakt med din sjæl.

Healingen i sig selv varer sjældent længere end 15-20 minutter.

Giv krop og sind en gave ved at modtage healing jævnligt.

  • Det forebygger stress
  • Det støtter kroppens selvhelbredelseskraft
  • Det giver ro i krop og sind

Hvilke energier arbejder jeg med

Som healer kan man initieres til at arbejde med bestemte energier f.eks. Reiki, som er den mest kendte. Det vil sige, at man har deltaget i et kursusforløb, hvor man er blevet indviet til at anvende den pågældende energi.

Jeg er indviet af andre til at kunne arbejde med Reiki, Sitha, Deep Roots, Magic Con, De Åndelige Læger og Ånden i åndedrættet.

Egentlig er det ikke mennesker, der bestemmer, hvad man bliver indviet til. Det er ens spirituelle udvikling på det åndelige plan, der afgør, hvilke energier og healings guider, der bliver tilknyttet en.

Man kan godt påkalde specifikke energier f.eks. Kristusenergien, Jesus eller ærkeengle. De kommer, når de bliver kaldet.

Nogle af de energier, jeg oftest arbejder sammen med, har præsenteret sig med følgende navne:

Hathor, Universets Lys, Menneskets moder, Moder Jord.

I nogle sessioner kommer "Guds Hænder" og healer.

Hvis der er brug for chakrahealing, påkalder jeg Deep Roots.

Jeg oplever, at de energier, der er involveret i mine healinger, er meget kraftfulde og transformerende.

Jeg er meget taknemmelig for den ære, det er, at kunne formidle guddommelig energi til heling.

Nørrevang 1, 7300 Jelling mail@sjaelensvej.dk Tlf. 51 30 33 42

Sjælens Vej CVR 33 52 35 72