- Normaltilstanden. Vi veksler mellem at være aktive om dagen og i hvile om natten.
- En UDIN opstår. Det er en voldsom eller rystende oplevelse, der er Uventet, Dramatisk, Isolerende og man har Nul strategi for at håndtere det. En voldsom følelsesmæssig hændelse, der sætter sig som et biologisk chok. Vi kalder det et konflikt-chok eller en UDIN. De fleste konflikt-chok opstår før 7-års-alderen.
- Det bringer kroppen ind i en konfliktfase, en stressfase, som også kaldes den kolde fase. Kroppen er i alarmberedskab for at kunne håndtere krisen. Nogle sygdomme starter her.
- Konfliktløsning. Konflikten løses ved en praktisk løsning. Det kan være en bevidst eller ubevidst proces.
- Kroppen går nu ind i en regenerationsfase - den varme fase. Der sker et øjeblikkeligt skift i hele organismen. Mange sygdomme starter i regenerationsfasen. Kroppen begynder at reparere på de ændringer, der er sket i konfliktfasen. Hvis konfliktfasen har været for lang og for voldsom, kan regenerationsfasen blive livstruende (f.eks. kræftsygdomme).
- Undervejs opstår en helingskrise, der kortvarigt bringer kroppen tilbage i konfliktfasen.
- Regenerationsfasen fortsætter. Her kaldes den tisse-fasen. Kroppen skiller sig af med affaldsstoffer og overskydende væske.
- Regenerationsprocessen er færdig. En ny normaltilstand er etableret med bevidsthedsændring og nye indsigter.
Et konfliktchok (UDIN) kan være hvad som helst både fysisk og psykisk. De fleste konfliktchok kan opstå under fødslen og i barndommen, hvor man ikke har den basale viden og erfaring til at håndtere situationerne. Alle mennesker har u-bearbejdede konfliktchok med i bagagen. Et konfliktchok skaber en lille ubalance i os, men når den bliver reaktiveret flere gange, begynder den at påvirke vores adfærd. Går der lang tid nok, kan vi blive syge. Nogle ting falder på plads helt af sig selv, fordi kroppen har en selv-helbredende evne.
Når et konfliktchok opstår, afsættes spor et bestemt sted i hjernen, som svarer til et bestemt organ i kroppen. Hvor sporet afsættes afhænger af typen af chok og af personens subjektive oplevelse. Hvis man lavede en ct-skanning af hjernen lige efter et konfliktchok, ville det kunne ses som hvide ringe.
Et konfliktchok skaber en ubalance/påvirkning af det organ, der er berørt. Ved at se på, hvilke organer, der er berørt, kan man finde de følelsesmæssige temaer, der er forbundet med det.
Mange sygdomme opstår først i regenerationsfasen. Her er kroppen gået i gang med at reparere sig selv. Feber, betændelsestilstande og mange smerter starter først i regerationsfasen. Du kender det måske fra din hverdag - så snart man får ferie fra et stresset job, bliver man syg.
Hvis du er varm og træt kan det være en indikation for at være i regenationsfasen. Er du kølig og aktiv, er du sandsynligvis i konfliktfasen.
Ved at finde tilbage til det/de oprindelige følelsesmæssige chok og forløse dem med f.eks. tankefeltterapi, kan regenerationsfasen forkortes - ofte til få dage. I mange tilfælde kan symptomer helt forsvinde. Hvis der er flere traumer involveret, kan det tage længere tid, men ofte kan traumer forløses på 2 til 5 sessioner.
VIGTIGT! - GÅ TIL LÆGEN, HVIS DU ER SYG!
Terapi skal ses som et supplement til den almindelige sygdoms-behandling hos læger og på sygehuse. Ikke en erstatning for det.
Det er heller ikke alle mennesker, der er modtagelige for eller har gavn af terapi.
Bestil en tid til en afklarende samtale og lad os se, om jeg kan hjælpe dig.