*SJÆLENS VEJ


  • Forside
  • Kurser og workshops
  • Videoer
  • Udtalelser
  • Praktisk
  • Om mig

Jeg hedder susan jørgensen



"Min mission er at hjælpe mennesker til at få det bedre fysisk og psykisk ved at forløse smerter, spændinger og uro og samtidigt støtte den enkelte i at genfinde og løfte den indre styrke og kraft og integrere den i hverdagen. Målet er frihed, større glæde og bedre livskvalitet. Min styrke er mit hjerte."


Jeg er født i 1960, gift med Jan, mor til to døtre og mormor. Jeg bor i Allerup, syd for Odense.


Hvis vi skulle drikke en kop te sammen en dag, så ville du opdage at:

  • Jeg elsker at hjælpe mennesker med at slippe fri af lidelse.
  • Jeg elsker at heale og at opleve, at det gør en forskel. Især når jeg kan fjerne et problem, der måske har generet i årevis.
  • ​Jeg elsker at undervise i personlig og spirituel udvikling
  • Jeg elsker min familie, elsker at rejse, brænder for spiritualitet og for at lære nyt, elsker rockmusik, kager og god mad.
  • Jeg er rolig og for det meste i balance
  • Jeg er ret god til at lytte og er god til at finde andre vinkler end dem, du måske lige tænker på
  • Jeg er lidt doven og vil gerne gøre omvejen til en mere lige vej
  • Jeg er direkte og kærlig, du hører måske ikke lige det, du havde ønsket at høre, men det du hører kan løfte dig


Min faglige baggrund



Jeg er HEALER. Jeg er indviet til forskellige energier, og jeg har lært flere forskellige teknikker (f.eks. Reiki, Deep Roots og trancehealing), men i bund og grund ER jeg healing, og behøver ikke gøre andet end at sætte en intention, før healing sker.


Jeg er medlem af Healer-Ringen, Foreningen af Healere i Danmark.


Jeg er uddannet psykoterapeut med alternative behandlingsmetoder hos Anette Bækkelund i Nyborg (2014-2019). Her har jeg bl.a. lært tankefeltterapi, traumehealing, regressionsterapi, METAsundhed og hypnoterapi som en del af uddannelsen, der strakte sig over 5 år.


Mine færdigheder og viden vedligeholder og opdaterer jeg løbende ved deltagelse i kurser og workshops samt gennem supervision.


Jeg er medlem af FADP - Foreningen af Danske Psykoterapeuter.


Jeg er spirituelt medium med klarsyn og speciale i trancekanalisering, og så er jeg uddannet SoulKey terapeut og kan guide mennesker til tidligere liv og mellemlivs-stadiet via hypnose. Jeg er uddannet hos Martin Castor Peterson.


Jeg har taget en clairvoyance-uddannelse hos Common Sense i Vejle i 2022-23 og en overbygning i afdødekontakt og medieskab (2023-24) for at blive endnu bedre.


I min spirituelle udvikling har jeg deltaget i workshops og kurser hos mange forskellige dygtige undervisere fra ind og udland.

Jeg har desuden været på kursus på Arthur Findlay Spiritual College i England.


Drømmetydning har jeg arbejdet med siden 1998. Jeg har fulgt kurser, deltaget i drømmegrupper, studeret og praktiseret. Jeg har udviklet min helt egen metode til at få drømmene i tale.

​

Jeg er uddannet voksenunderviser (2001), mindfulness-instruktør og positiv psykologivejleder (AT Work)


​Jeg har undervist i personlig og spirituel udvikling siden 2002.


I mit arbejdsliv har jeg i 16 år været administrativ sekretær på Odense Universitetshospital, hvor jeg desuden var arbejdsmiljørepræsentant.
Siden starten af 2019 har jeg været selvstændig på fuld tid.



Jeg har selv gået vejen...



Mit liv har ikke været en dans på roser.


Rigtigt mange af de problemstillinger, som jeg møder hos mine klienter (angst, depression, svigt, overskridelse af grænser, lavt selvværd, smerter, tab), har jeg selv gennemlevet og fundet løsninger på. Jeg har selv gået vejen, er faldet og kommet op igen, indtil jeg lærte, hvordan jeg kunne forløse de gamle traumer, de fastlåste overbevisninger, angsten, sorgen og hvad jeg ellers bar med mig fra mit eget liv, slægten eller tidligere liv.


Nu er jeg meget mere mig selv, gladere og friere end jeg nogensinde har været.


Samtidigt har jeg fundet ud af, at mange fysiske problemer og sygdomme kan forløses, så kroppen også får det godt rent fysisk. Jeg er selv sluppet af med næsten livslange spændinger og smerter i ben og ryg.


Nu hjælper jeg mine klienter med at få det bedre fysisk og psykisk ved at bruge min erfaring og anvender de teknikker, som jeg ved, giver resultater.


Hvis jeg ikke kan hjælpe en klient, så hjælper jeg dem gerne til at finde andre behandlere. Jeg har nemlig ikke svar på alt.



Gammellungvej 9, Allerup, 5220 Odense SØ
mail@sjaelensvej.dk
Tlf. 51 30 33 42



Privatlivsindstillinger



*Sjælens Vej
CVR 33 52 35 72